Vedtægterne

Narrativt Forum E45 er organiseret som en forening.

 §1 Navn

 Stk. 1. Foreningens navn er Narrativt Forum E 45.  Stiftelsesesår 2011. Foreningen er en uafhængig og ikke profitskabende interesseorganisation. Domænenavnet er: www.narrativtforum.dk

 

§ 2 Formål

Stk. 1. Opbygge et lokalt og virtuelt forsamlingshus, hvor narrative ideer og praksis kan udveksles og udvikles..

Stk. 2. Fremme og styrke anerkendelsen af narrativ terapi,supervision og konsultation i en lokal kontekst.

Stk. 3. Fremme, udvikle og øve narrativ praksis med afsæt i medlemmernes egen faglighed. Fremme, udvikle, læse og formulere narrativ teori med afsæt i medlemmernes egen faglighed.

Stk. 4  Arrangere kortere eller længere uddannelsesaktiviteter inden for det narrative felt.

Stk. 5.  Arrangere forskellige begivenheder, (seminarer, workshops, konferencer, foredrag m.m.) hvor praktikere mødes med  danske og udenlandske fagpersoner, som har en særlig viden på det narrative område.

Stk. 6.  Arrangere fælles rejser til narrative begivenheder i ind- og udland.

 

§ 3 Hjemsted

Stk.1. Foreningens hjemsted er Aarhus og Randers.

 

§ 4 Optagelsesbetingelser

Stk. 1. Enhver, som tilslutter sig foreningens formål, kan blive medlem forudsat godkendelse af en enig bestyrelse.

Stk. 2.  Bestyrelsen har ret til at ekskludere medlemmer, som modarbejder forenngens formål.

Stk. 3. Medlemskab forudsætter, at der er betalt kontingent. Medlemskab bortfalder ved 3. mdrs. restance.

 

§ 5 Kontingent

Stk. 1.  Størrelsen af kontingentet fastsættes ved den årlige generalforsamling.

 

§ 6 Generalforsamling

Stk.1. Der holdes generalforsamling hvert år i maj måned.

Stk.2. Indkaldelse med 2 ugers varsel.

Stk.3. Generalforsamlingen har en dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Fremlæggelse af formandens beretning til godkendelse
  4. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg af de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er på valg
  7. Vag af revisor
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt

 

§ 7 Bestyrelse

Stk. 1. Bestyrelsen består af 6 personer, som hvert år efter generalforsamling konstituerer sig selv, således at der er en formand, en kasserer, en sekretær og en hjemmesideansvarlig. De to øvrige medlemmer er tovholdere på årets arrangementer.

Stk. 2. Bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Halvdelen er på valg i ulige år, og halvdelen er på valg i lige år.

Stk. 3. Bestyrelsen holder møde efter behov (to gange årligt). Der bliver skrevet beslutningsreferat fra møderne. Bestyrelsen fastsætter selv forretningsorden.

Stk. 4. Der afholdes generalforsamling hvert år i maj måned.

 

§ 8 Regnskab

Stk.1. Regnskabsperioden er fra 1. april til 31. marts hvert år.

Stk. 2. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab ved den årlige generalforsamling.

Stk. 3. Regnskabet debatteres under genrealforsamlingen.

 

§ 9 Tegningsregler

Stk. 1.  Kassereren og det bestyrelsesmedlem, som er tovholder på en given aktivitet, tegner foreningen i fællesskab.

 

§ 10 Vedtægtsændringer

Stk.1. Foreningens vedtægter kan ændres i takt med, at foreningen udvikler sig. Ændringer godkendes på den årlige generalforsamling, og der skal være et markant flertal.  Dvs. 2/3 af de afgivne stemmer.

 

§ 11 Opløsning

Stk. 1. Foreningen kan opløses på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af deltagerne ønsker det.

Stk. 2. Eventuel formue fordeles til formål, der svarer til foreningens efter afgørelse af generalforsamlingen.

 

Vedtægterne er godkendt ved den stiftende generalforsamling mandag den 2. maj 2011.

Randers den 2/5 – 2011.

Kirsten Børsting                    Anita Bergmann                    Bodil Burian

Ane Hoff                              Eva Søndergaard                  Else Marie Skodborg